Brombærkage med mandelbund (nu med mousse!)

Kagen her er inspireret af en masse fritvoksende brombær i den lokale skov, og opskriften på mousse er taget fra Ditte Julies kage her. Og den er god! 🙂

Mandelbund
3 store æg
200 g rørsukker
200 mandler

  1. Mandlerne males fint med skal på.
  2. Æg og sukker piskes sammen og de malede mandler blandes i.
  3. Springform (eller hvad man har) fores med bagepapir og massen kommes i.
  4. Bunden bages ved 190° i 30-35 min.
  5. Bunden køles.

Brombærmousse
5 blade husblas
500 g brombær
5 spsk rørsukker
1 vaniljestang
1 øko citron, saft og skal
5 dl fløde

  1. Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab vanilljekornene sammen med lidt af sukkeret. Bring brombær, vaniljesukker, sukker, den tomme vaniljestang, citron saft og -skal i kog. Lad bærkompotten simre i ca. 10 min.
  2. Udblød husblas i rigeligt koldt vand i 10 min.
  3. Sigt bærerne, så du kun har saften tilbage. Sørg for at få presset al saften ud af massen.
  4. Rør den knugede husblas i saften og køl bærsaften til ca 40 grader.
  5. Pisk fløden til let flødeskum. Vend bærsaften forsigtigt i flødeskummen, gerne over 3 omgange (dels fordi vi gerne vil bevare luftigheden i flødeskummen, men også så den ikke skiller).
  6. Stil kagen på køl i mindst 2 timer, imens du fortsætter.

Creme
1½ dl piskefløde
1 dl creme fraiche
½ spsk flormelis
½ tsk vaniliesukker
½ blad husblas

  1. Udblød husblassen i vand i 10 min og smelt den derefter.
  2. Vend husblassen i lidt af flødeskummet, og derefter i det hele.
  3. Pisk fløden (let) og bland med creme fraiche, flormelis og vaniliesukker.
  4. Smør cremen på kagen og køl.

Pynt
100 g brombær
½ spsk rørsukker
½ blad husblas
½ dl fløde

  1. Lav mousse med alle inredienserne undtagen 50 g brombær.
  2. Hæld moussen i en sprøjtepose og pynt.
  3. Slut af med de sidste bær.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *